Officiel klubside for Ford T Nørder
FORD T KLUBBEN DANMARK

Torben Hyllehøj

Jeg hedder Torben Hyllehøj og er 56 år. Jeg bor i en lille landsby 4 km fra Viby Sj.

På: Lindegårdsvej 6, Øster Syv, 4130 Viby Sj.

Landsbyen Øster Syv bestå af 19 huse og bondegårde, Men vi har alligevel to Ford T ejere her i byen.

Eve min kone og jeg har boet her i snart 31 år.

Jeg købte min første Ford som var en A-model i sommeren 1974,

og jeg kom ud at køre i sommeren 1975, siden er det meste af fritiden gået med at restaurere og køre i Ford A’er, men så 2008 skete der det, at jeg måtte eje en Ford T, og det blev en årgang 1915 Touring, Vognen er hjemtaget fra USA med en ældre restaurering, men ellers i fin stand, så der skulle bare laves lidt blink- og stoplys, og så var den klar til syn.

Det er godt at bo på landet, her er der markveje, hvor der kunne trænes med gearpedaler, inden vi begav os ud i den ellers lidt stressede trafik, men jeg synes, at det går ok.

Vores samling af køretøjer består af 3 stk. Ford A af forskellige modeller, og så denne her Ford T indtil videre.

Jeg blev medlem af Ford T klubben i 2008 med medlemsnr. 202.

Ellers går tiden med at drive mit lille el-installatør firma som vi har haft siden 1988.

Der går også lidt tid med at passe Ford A Klubben, som jeg på nuværende tidspunkt er formand for på tredje år.

Vi deltager for det meste i de fleste løb og arrangementer i Ford A klubben. En del ture i Ford T’en har vi kørt, men mest lokalt. Vi tog os dog mod til at deltage i weekendturen i Ubby i år, så modet med at køre længere ud i landet er ved at komme, så vi ses derude.

Hele familien deltager gerne i ture med Ford vognene, og vores søn kører selv indtil videre i Ford A’erne. Sønnens børn og vores datter deltager også meget gerne.

Mvh. Eve & Torben Hyllehøj

PS! Torben har skrevet en artikel om Tour de Hvidebæk, Det kan der læses om i næste blad