En batterigtig god historie

En batterigtig god historie

Igennem et langt liv, er jeg ofte kommet på besøg til kaffe hos en af mine nære venner, Helmuth Ravn på Solbjergvej 11, Frederiksberg – ”Akkumulatorcentralen”. Den er nu eksproprieret af Frederiksberg Kommune, og på stedet ligger i dag Frd.berg Amtsgymnasium og Handelsskole, men jeg har lært meget om batterier af Helmuth. En Ford T bruger normalt et såkaldt Ford A batteri, 6 volt, 8 amp. Hermed nogle korte og nemme råd:

Når man vasker Forden, er det en god ide, lige at kigge efter elektrolytten (svovlsyren) på batteriet. Mangler der væske, efterfylder man med demineraliseret (destilleret) vand til ca. 5 mm over pladerne. ABSOLUT ikke mere. Dernæst er det en god ide, at skylle batteriet med almindeligt postevand for at fjerne den svovlsyre, som efterhånden er diffunderet op på overfladen af batteriet. Noget af syren stammer også fra lufthullerne i propperne under opladningen ved almindelig kørsel. Syren på overfalden danner faktisk en ledende hinde, og er således årsag til en lettere afladning, der hurtigt vil give startbesvær. Skulle der være dannet svovlsulfat på batteriets poler og polsko (det hvide pulver), fjernes det let med kogende vand! Det er ligeledes en meget god ide, altid at holdebatteripolerne rene med sandpapir, og dernæst smøre dem med konsistensfedt, såvel som på skoene! Husk også at rense skoene indvendigt med sandpapir. Man kan i handlen købe et såkaldt ”batterikryds”, som vil lette rengøringen. En meget vigtig ting, og aldelesbatterigtig, er et såkaldt hydrometer (flydevægt). Svovlsyrens vægtfylde måles i grader Baumé – men lad dem være, og bemærk de 3 indikationer:

Rød = afladet – Gul = halvt afladet – Grøn = fuldt opladet.

Elektrolytten (batterisyren) skal helst befinde sig midt i det grønne felt! Et delvist afladet batteri svarer til at køre uden olie på sin motor. Hovsa – Det er altid meget vigtigt at have sit batteri i fin lademæssig stand.

Altså hydrometeret er en billig og meget god investering. Er man i tvivl om batteriet er godt eller dårligt, gør man følgende: Mål elektrolyttens vægtfylde! Rød visning er svag eller ingen opladning. Kan starteren aktiveres ganske svagt, vil batteriet sandsynligvis kunne reddes ved en langvarig og svag ladning, højst 10% af batteriets kapacitet. Gul visning er halvt opladet. Går starteren trægt, vil batteriet sandsynligvis kunne reddes ved en langsom ladning. Grøn visning er fuldt opladet, og starteren vil ikke eller kun svagt trække motoren – Batteriet er kassabelt. Så enkelt kan diagnosen stilles. Ved den grønne visning vil det, i dette tilfælde være nytteløst at forsøge med at lade.

Ved afladet batteri, vil der dannes blysulfat på pladernes overflade, og man kan risikere, at sulfaten vil arbejde sig igennem pladernes separatorer som små sylespidser og kortslutte batteriet, hvorefter batteriet vil være fuldstændig fortabt. Pas altid på med opladning af et batteri. Vandmolekylerne i elektrolytten i et batteri spaltes under opladning i bring og ilt (H2O) som er meget eksplosivt (knaldgas)!!

Derfor: HUSK ALTID at afbryde ladeapparatet ved tilslutning og frakobling. Gnistfare = Eksplosion!

Et bilbatteri har en normal afladning på ca. 1% i døgnet. Derfor er det en god politik, mindst én gang om måneden at friske batteriet op med en lang og svag ladning. Hvis man ikke gider at rode med hydrometeret, kan følgende tommelfingerregel bruges: Når ladeapparatet nærmer sig nul på ampéremeteret, er ladningen som regel i orden. Desuden vil batteriet give en lettere kogende lyd fra sig og lugte fælt af svovlsyre. Det er altid godt efter en ladning, at skylle batteriet med almindeligt vand. Til sidst!! Skulle man spilde svovlsyre på sin bil eller tøjet, er det en meget god ide at vaske efter med salmiakvand. SYRE – BASE reaktionen. Altså en neutralisering af den meget farlige og hidsige svovlsyre (batterisyre). Den æder både jern, lak og tøj og er som følge heraf også meget meget farlig i øjnene. Hvis uheldet er ude: Af sted til lægen – Hvis lægen ikke er til at få fat i, kan der efter skylning lindres med lidt madolie, men hurtigst muligt til lægen

Pierre Lefèvre

Comments are closed