FORD T KLUBBEN DANMARK

Poul Hedegaard takker af

Profilen Poul Hedegaard takker af efter 40 herlige år med Ford T og Ford A Tekst og fotos: Hans Pedersen – HP-bilnostalgi.dk

Rigtig mange kender Poul Hedegaard Laursen fra Sunds ved Herning. Han blev udlært som mekaniker i begyndelsen af 1960’erne hos Herning Motor Compagni, daværende autoriseret Fordforhandler i Herning. Kort tid efter Poul var udlært blev han indkaldt til militæret, hvor han efter rekrut tiden blev overflyttet til Hærens Tekniske korps og herefter sendt på sergentskole. Efter nogle måneder i Oksbøl lejren i Vestjylland meldte Poul sig som FN-soldat, og tilbragte de sidste seks måneder af værnepligtstiden ved FN’s fredsbevarende styrker på Cypern. Vel hjemme igen fra Cypern fik Poul næringsbrev som mekaniker den 22. juni 1965. Poul etablerede selvstændig virksomhed i 1965, hvor de første cirka ti år gik med reparationer af traktorer og personbiler. Med stor interesse for bl.a. veteranbiler blev Poul efterhånden kraftig involveret i arbejdet med at holde veteranbilerne kørende, så meget at han tog det dristige spring at droppe arbejdet med de mange dagligdagskøretøjer, og koncentrerede sig udelukkende om veteranbiler. Dette medførte også at importen af reservedele til Ford A tog sin begyndelse, og senere kom også Ford T reservedele til. I dag har Poul et reservedelslager på omkring 2.000 numre til Ford T og Ford A fra henholdsvis årgang 1909 – 1927 og 1928 – 1931. Poul Hedegaard har egen produktion af diverse karosseridele og reparationsstykker til de gamle Ford modeller. Sortimentet er på over hundrede forskellige dele til Ford T og Ford A, og Poul får ofte specielle opgaver med fremstilling af specielle karosseridele. Poul Hedegaard’s karosseridele har også fundet vej til USA, hvor de mange karosseridele forhandles af Snyder’s Antique Auto Parts i Ohio. Gennem de mange årtier har Poul Hedegaard naturligvis også foretaget en del komplette restaureringer af veteranbiler, hvor kvaliteten naturligvis har været i top. Poul’s første bil var en Ford A Tudor årgang 1930. Den blev i 1965 solgt igen til fordel for en Ford A Standard Coupe årgang 1930. Senere har Poul så byttet denne til en Ford A Sport Coupe årgang

1931, som han ejer den dag i dag, og den er naturligvis restaureret 100 % og på nummerplader. Poul Hedegaard har deltaget i rigtig mange træf, og mange nikker genkendende til hans flotte Ford A pick-up årgang 1928, som Poul restaurerede tilbage i 1981. Siden da har han kørt mange kilometer i den og deltaget i mange løb og arrangementer. Pick-up’en var oprindelig en Tudor (2-dørs sedan), men blev bygget om til en pickup. Poul er også fascineret af MG-biler. Han købte i 1979 en MG-TA årgang 1936 i England, som i dag er restaureret og indregistreret. Han ejer også en MGC-GT coupe årgang 1969, en herlig bil med en 6-cylindret motor, elektrisk overgear, trådhjul m.v. Den har Poul også kørt mange kilometer i. Bilen er p.t. opklodset, men det er meningen den igen skal ud på landevejen. Bilen er en ”Californiabil”, der var helt fri for rust, da Poul købte den. Der har aldrig været svejset i karosseriet. MesseAvisen besøgte Poul Hedegaard en novemberdag i 2015, og han supplerer med sin helt egen historie: Som I kan se bor jeg her i Sunds, ganske få kilometer fra Herning. Jeg har boet på egnen siden jeg begyndte af gå i skole. Efter endt skolegang hjalp jeg min far med landbruget, indtil jeg kom i lære som automekaniker hos den lokale Ford-forhandler – Herning Motor Compagni. Jeg købte min første Ford A medens jeg var i lære, og jeg har ejet en Ford A hele tiden siden da. Kort efter udstået læretid – foråret 1963 – blev jeg indkaldt til militæret, Hærens Tekniske Korps. Først som rekrut i Varde, så Bådsmandsstrædes Kaserne med sergentskole. Det var før der var noget der hed Fristad. Derefter nogle måneder på værkstedet i Oksbøl lejren. Resten af min soldatertid tilbragte jeg som FN-soldat på Cypern, et spændende ophold med reparation af forskellige militære køretøjer. I 1965 begyndte jeg som selvstændig mekaniker. Jeg fik overladt et hjørne i maskinhuset og indrettede her et lille værksted. Samtidig købte jeg et folkevogns-rugbrød til servicevogn. I 1969 købte jeg ejendommen her i Sunds, en lille landejendom uden jord, og laden blev indrettet som værksted. Efter i nogle år at have arbejdet med almindelige biler og traktorer, var jeg i 1976 blevet involveret så meget i arbejde med veteranbiler, at jeg besluttede mig for at droppe arbejdet med almindelige køretøjer og så udelukkende koncentrere mig om veteranbiler. Og det har jeg aldrig fortrudt. De første år

arbejdede jeg med forskellige mærker, men efterhånden kom det til at handle udelukkende om Ford T og Ford A. Import af reservedele fra USA begyndte og ligeledes fremstilling af karosseridele på eget værksted. Min kunde blev Snyder’s Antique Auto Parts i Ohio, som har købt rigtig mange karosseridele fra min produktion. Omvendt køber jeg stort set alle Ford T og Ford A reservedele hos samme firma. Snyder’s Antique Auto Parts er et meget seriøst firma, og jeg har aldrig oplevet problemer i vores mangeårige samarbejde. Det er også blevet til et par besøg hos firmaet i forbindelse med jeg har været i USA. Jeg har fire gange besøgt det store Hershey Swap Meet i Pennsylvania i USA, en kæmpe oplevelse hver gang. En god oplevelse var det også hos en lokal Ford A reservedelsforhandler i Pennsylvania, der havde karosseridele med ”Made in Sunds” på lager. Jeg har altid kun været mig selv på værkstedet og til alt det øvrige, der følger med. Gennem mit arbejde med Ford T og Ford A er jeg kommet i kontakt med mange spændende og interessante mennesker. Jeg er meget glad for samarbejdet med Vamdrup Ford A Klub og Ford T klubben, hvor jeg i mange aar med stor glæde har været en del af standpladsen på BilMesse & Brugtmarked i Fredericia forår og efterår. Men det handler ikke udelukkende om Ford T og Ford A, idet jeg også har en svaghed for MG-sportsvogne. Ikke helt ved siden af, for tingene hænger lidt sammen. Henry Ford’s søn Edsel var vild med MG-sportsvogne og det samme var Edsel’s søn Henry Ford II. I fritiden gælder det børn og børnebørn og blandt andet hus, have, antikviteter, folkedans, lystfiskeri, Y’s Mens Club og selvfølgelig at komme ud at køre i de gamle biler. Min Ford T Centerdor årgang 1921 er ved at tage form, og forhåbentlig kommer den snart ud at køre. Ford T er en speciel bil og meget spændende at arbejde med. For en del år siden havde jeg den gode oplevelse at møde vores, nu afdøde, folkekære skuespiller Buster Larsen. Der var byfest i Ikast, og i den anledning havde man inviteret Buster Larsen til at optræde. Det foregik i bedste Matador stil sammen med hunden Kvik. Kvik var dog ikke den ”originale” Kvik fra Matador, men en Ikast hund, som kunne de samme kunster som Kvik. Min opgave bestod i at min Ford A varevogn skulle agere ”Grisehandler-bil”. Jeg forklarede Buster Larsen, hvordan man kører sådan en Ford A,

men han afstod fra at prøve, så jeg var chauffør. Det var en god oplevelse. ooOoo Efter Poul Hedegaard’s beretning om de mange år på værkstedet bliver jeg vist rundt i garage og værksted. Her er pinlig orden overalt, og reservedelslageret med tusindvis af dele til Ford T og Ford A ligeså. Alt er i æsker, kasser o.s.v. og tydeligt mærket af med, hvad der gemmer sig. Jeg ser også nogle udstødningssystemer, og spørger Poul, om han selv fremstiller disse? Ja, det gør han rigtig nok. Vi er nået til kaffen, og Poul viser mig også hans meget litteratur om de kære gamle biler. Her er alt hjertet kan begære, og rigtig meget er efter min vurdering også uhyre sjælden. Der var eksempelvis et tykt katalog over ekstra udstyr til Ford T, ikke udbudt af Ford Motor Company, men fra alle mulige underleverandører. Et firma fremstillede f.eks. dele, således man kunne ændre sin Ford T til 4hjulstræk. Jeg måtte også lige spørge Poul om det ”kogekar”, han selv har opfundet til såvel Ford T og Ford A. Kogekarret hægtes simpelt hen på motorens udstødningsmanifold, hvor den stærke varme fra motoren udnyttes, og inden Poul kører hjemmefra kan han lægge f.eks. kartofler og kød, m.m. i kogekarret, og efter cirka 70 kilometer er maden klar. Da vi står og kigger på Poul’s to MG sportsvogne henter han et gammelt udklip om netop MG og Henry Ford familien, og jeg gengiver: Ford’s glæde for MG I oktober måned 1980 gik et sorgens sus verden over hos de venner af biler, der holder af det lidt specielle, det lidt anderledes, det bilmæssigt ædle – produktionen af sportsvognen MG blev indstillet. Nu er det kommet frem, at der også lød et beklagende suk hos én, man måske mindst skulle vente det hos – såmænd amerikaneren Henry Ford II. Jo, nok lever Ford-familien af at fremstille Ford-biler verden over, og den lever, så den vist ikke mangler isterninger i de mahognifarvede drinks – men selv hos disse bil giganter bankede hjertet varmt for den sprælske, britiske MG sportsvogn. Og det var ingen anden end Edsel Ford, som købte den første MG, der blev indført i USA. Ved officielle lejligheder måtte han naturligvis

køre i Ford, men når han var helt sig selv, drønede han rundt i sin MG. Det gjorde han i tre år, så lod han den indgå i Ford’s store bilmuseum. Nu er det altså slut med MG, men Ford-familiens Henry Ford II sikrede sig den sidste MG, der blev indført i USA. Den vil han køre med flid og glæde, til den har sine bedste år bag sig, så skal den også indlemmes i Ford’s bil-museum. ooOoo Derfor smiler Poul Hedegaard, og mener det godt kan forsvares, at han som Ford entusiast også har et par MG-sportsvogne i garagen.

Men som nævnt lukker og slukker Poul Hedegaard sin virksomhed den 1. marts 2016, og siger tak til de mange spændende mennesker og de mange trofaste kunder der har vist ham så stor tillid gennem de mange år. Poul håber dog også fremover at møde dem ved arrangementer og bilmesser rundt omkring i landet. En speciel tak sender han til Ford T Klubben og til Vamdrup Ford A Klub.

Poul har bl.a. været med på Herning Stumpemarked 60 gange, nu er det slut. Men vi skal nok få lejlighed til at møde ham i årene fremover, til veteranarrangementer rundt i landet.

Men hans firma lukker som nævnt pr. 1.3.2016, og så er det jo spændende, om nogle kan være interesseret i måske at overtage firmaet – det må tiden vise.