Jeg er født i 1939, nærmere den 2. maj på Frederiksberg (København).
Derfor tror jeg bestemt, at jeg har fået dillen med gamle biler.
At det lige skulle blive Ford T, skyldes én bestemt begivenhed. Nemlig at vi (min familie) var på en søndagstur i Nordsjælland i året 1955. Omkring Høsterkøb kørte vi pludselig bag en meget gammel bil, der så ud som ny.
Det var Børge Kå, som også var på udflugt i sin nyrestaurerede Ford T Touring, årgang 1923. ”Far, far”, råbte jeg. ”Se der kører verdens ældste bil” ”Åhr” sagde min far. ”Det er noget værre lort, den har kun 2 gear, Chevrolet er meget bedre”. Han havde svært ved at se det spændende ved Ford T, som jo havde været hverdagskost i hans unge dage.
Mødet med Børge blev til et livslangt venskab, som stadig holder, selv om vi godt kan knurre lidt af hinanden en gang imellem. Ønsket om at blive ejer af en Ford T model var stort, og blev først for alvor indfriet i 1986, da jeg købte en 1913 Touring af Viklit.
Mit liv har jeg henslæbt som skolelærer, og nu hvor jeg er blevet folkepensionist, nyder jeg endelig at kunne bruge min tid på Ford T projekterne, og de mange venskaber som dermed følger.
Det hele foregår på en nedlagt møbelfabrik på sydvest Fyn, hvor man stadig kan købe huse til en fornuftig pris. Siden folk tror, at jeg ved en del om Ford T, skyldes det nok, at jeg hver dag læser en masse om emnet. Hovedsageligt på engelsk. Man kan vel sige, at jeg her er lettere professionelt belastet. Jeg er glad for at være medlem af Ford T Klubben, og ønsker at den må have mange år foran sig, hvis myndighederne ikke en dag spænder ben for vores pragtfulde hobby.