Historien om en ”ung” og forhåbentlig snart kørende Ford T entusiast.
Jeg er 37 år og er gift med Rina. Vi har 3 drenge, Morten, Mathias og Mikkel og vi bor i Kr. Helsinge på en lille landejendom, hvor vi har plads til alle vores gøremål.
Interessen for biler fik jeg fra barn, da jeg sammen med min far var i værkstedet. Han var mekaniker, og skulle man have kvalitetstid sammen med min far, foregik det ude på værkstedet, hvor han levede og åndede. Alt hvad der var en motor på, fra bådmo-torer og traktorer havde min far i hænderne, derfor tror jeg, at jeg i dag er til mekanik. Far snakkede også om en pedal Ford, men det hæftede jeg mig ikke så meget ved den gang, da var min store interesse nemlig biler fra 60erne.
Jeg arbejder på NKT i Kalundborg som smed, og her fik jeg en kollega fra Ubby, nem-lig Uno Andersen. Jeg talte en del om 60er biler og Uno talte om Ford T, så det hele gik næsten kun op i biler. Jeg blev lidt nysgerrig og måtte da lige være lidt med i gara-gen i Ubby for at se hvad det var for noget med Ford T. Nu kom jeg i tanke om min fars interesse for Ford, og jeg spurgte, om jeg måtte være med og samtidig lære lidt af Uno. Vi lavede en ugentlig skrueaften, hvor jeg snusede til det hele, og sideløbende var vi på udkig efter en Mascot som Rina synes er en rigtig sød bil. Vi fandt en Ma-scot, og ved siden af den stod en Morris Minor/1000 som også appelerede til både Rina og jeg, så valget faldt på den, der er også lidt bedre plads til børnene. Den er i dag færdig, og vi kører stadig i Morris, og til min store glæde, deler Rina min interesse for bilerne,
Uno har efter ca. 3 år med mig som lærling fået overbevist mig om, at det ”næsten” kun er Ford T der dur´ derfor måtte jeg også i gang med at samle sådan en. Jeg fandt et rullende chassis fra 1926, som jeg kunne tænke mig, og jeg gik og drømte, mens jeg overvejede, om jeg skulle købe, men Rina har åbenbart syntes, at jeg har været lidt fraværende, så hun sagde, at jeg kunne da lige så godt købe, for hun ville nok ikke få fred før jeg havde købt. Det kunne ikke gå stærkt nok, og nu er den min. Planen er pt. at det skal blive en Tudor, jeg har nemlig fundet et karosseri i Jylland, hvor jeg får brug for mine evner som svejser, og når det hele er samlet, skal familien være med på de ture, som jeg glæder mig til at komme ud på sammen med andre Ford T entusia-ster. Vi har allerede nu prøvet at starte motoren, og det hele stod i røg og damp (se billede red.), men den kører fint. Hvor længe det varer inden bilen er kørende, vides ikke på nuværende tidspunkt, men drømmen er, at undervognen og måske lidt af karossen bliver klar til næste forår.