Man møder altid en masse søde og til tider også sjove mennesker på Fredericia stumpemarked
Jeg løb også ind i et par ældre herrer, der belærte mig om at Blyerstatning og Oktanbooster var det rene fup og det virkede ikke, det var simpelthen spild af penge. Alligevel skulle de have en blyerstatning hver, for alle andre kørte jo med det.
Øh hvad gik der lige galt for dem?
Som jeg prøvede at fortælle dem, så er det vigtig at køre med– og i kan jo læse min lille artikel
Blyerstatning
Klassiske motorer havde bløde ventilsæder, der blev slidt og måtte slibes hyppigt. Men i 50’erne kom den blyholdige benzin, der beskyttede mod dette slid.
Bly hævede også oktantallet i benzinen. Så kunne kompressionen og dermed effekten af motoren øges. I løbet af 70’erne ændredes motorkonstruktionerne, så man kunne anvende blyfri lavoktanbenzin, og nu er der ikke mange tanke, der har den røde 98 oktan.
Det er meget svært at få rød benzin med blyerstatning, som mange klassikere kører bedst på. Blymangel ses med tiden som skader på ventilsæderne. Castrol Valvemaster giver i standardudgaven en meget fin erstatning for blyet.
Oktanbooster
De fleste motorer fra 50’erne til engang i 70’erne bør anvende 98 oktan benzin. For lavt oktantal giver en fejlforbrænding, tændingsbanken og eftertænding, og i værste fald kan der brændes hul i stemplet.
Problemet kan afhjælpes ved tændingsjustering – men det reducerer effekten og øger benzinforbruget. Castrol Valvemaster PLUS er en bedre løsning. Den kan øge benzinens oktantal fra 95 til knapt 98 oktan – eller fra 98
til godt 99 oktan.
Men virker det ? – det kan man med rette spørge
Det har Federation of British Historic Vehicle Clubs undersøgt – det er den organisation, der svarer til Motorhistorisk Samråd i Danmark.
I 1999 testede de 14 tilsætningsprodukter i samarbejde med MIRA, som er en slags Teknologisk Institut for den engelske bilindustri, og råder over Englands mest avancerede prøvebane og testcenter.
Alle 14 produkter kom gennem en hård test i BMC A-motorer med nye topstykker til hvert produkt. Konklusionen var, at der var stor forskel på produkterne, og at man kun kunne anbefale 4 ud af de 14 produkter som tilstrækkeligt effektive – heriblandt Castrol Valvemaster og Castrol Valvemaster Plus Castrol Valvemaster er den enkleste og mest gennemprøvede løsning på problemet.
Artikel taget fra FB – Veterandele.dk – forfattet af Leif Munck